Columbus opdagede Amerika. Sådan var det i det mindste i min skoletid.
I dag er han blot den første af en række banditter, der introducerede slaveri og folkedrab. Vore dages hellige er naturligvis ikke tyve.
De er hælere, og de har ingen som helst intentioner om at tage tilbage, hvor deres forfædre kom fra. De ved blot med sig selv, at de aldrig kunne finde på at gøre, hvad de gjorde.
Eller noget som helst andet, for den sags skyld. De ville aldrig have ”erobret vesten”.
De ville være besvimet. Derimod takker de Gud eller sig selv for, at de ikke er som deres founding fathers, der under alle omstændigheder burde have været mothers.
Som bekendt holdt de negerslaver, som deres racefæller kun var mere end villige til at afhænde som et mere lukrativt alternativ til den traditionelle ofring af krigsfanger. Hvorfor indså den hvide mand ikke, at den sorte massemorder var ”a man and a brother”?
Havde han måske ikke set ”Roots”? Og indianerne, pardon me, Amerikas oprindelige befolkning, hvis gæstfrihed over for de hvide var grænseløs, så længe de hjalp dem med at udrydde en konkurrerende stamme?
Hvor kunne vi? Ikke mindst i betragtning af den reviderede version – hvad så, at den er knap så historisk som ”Prærieserien”?
Små mennesker behøver nogen at hade, især i flok, og er det for farligt at lægge sig ud med kapitalinteresserne, er der altid kæmperne, hvis ry når tilbage til fortids dage. Som prædikede, at ”all men are created equal”, men hvad med kvinderne og de nekrofile?
På et punkt ligner de imidlertid deres foragtede forfædre. De er puritanere.
De er rige, fordi de er moralsk overlegne, og de er moralsk overlegne, fordi de er rige. Det gjorde dem ekstremt upopulære i det syttende århundredes Europa. Så de tog til Amerika, hvor de stadig bor, making the world safe for democracy.
Be First to Comment