Hvorfor alt, hvad du har lært i skolen, er løgn

”Grækernes religion, deres kunst og digtning kan vække vor beundring og kærlighed,” skriver Alf Ahlberg i sin bog om præsokratikerne. ”Men religion og digtning er dog ikke nogen særegen græsk frembringelse.

Det er derimod videnskab og filosofi.” Formålet med denne pseudohistorie er umiddelbart at befæste to absurde påstande.

For det første, at mennesket altid grundlæggende har haft de samme ideer og idealer, for det andet, at de er udviklet og realiseret af de aktuelle magthavere. Tidligere var det kristendommen, der var denne udviklings højdepunkt, som allerede ægypterne foregriber, hvad Sir Wallis Budge belærer os om.

The Egyptians believed in One God Who was almighty, and eternal, and invisible, Who created the heavens, and the earth, and all beings and things therein; and in the resurrection of the body in a changed and glorified form, which would live to all eternity in the company of the spirits and souls of the righteous in a kingdom ruled by a being who was of divine origin, but who had lived upon the earth, and had suffered a cruel death at the hands of his enemies, and had risen from the dead, and had become the God and king of the world which is beyond the grave.

Alt dette er naturligvis det rene skære nonsens. De græske naturfilosoffer var ikke mere rationalister, end ægypterne var kristne.

Det er en illusion, der fremkommer ved et omhyggeligt udvalg, undersættelse og fejltolkning af kilder, der får Von Dänikens antikke astronauter til at virke helt videnskabelige i sammenligning. Som vi alle ved, er religionens raison d’etre håbet om en hinsidig videreeksistens.

Hvad der åbenbart er undgået de flestes opmærksomhed, er, at efterlivet er opfundet af spiritisterne i det nittende århundrede. Paulus prædikede en umiddelbart forestående kødelig opstandelse, og Luther en lettere forsinket.

Bedrageriet kom dog oprindelig i stand ved, at man læste daimon, den udødelige del af mennesket som af alt andet aktualiseret, som personlighed, hvorved denne som ved et trylleslag forsvandt ud af religionshistorien. Når det især er grækerne, der er blevet kemisk renset for den forargelige religion, skyldes det hovedsagelig, at Hellas er demokratiets vugge.

Alle politiske systemer er naturligvis i bund og grund demokratier, blot er den politiske indflydelse begrænset til en bestemt gruppe. Det faldt lige så lidt den græske slave ind, at han kunne have en sådan, som den middelalderlige bonde eller moderne proletar, det sørger kirken og de kapitalejede medier for – Politiken og Information bringer yderst få kronikker af kommunister.

Moderaternes og Danmarksdemokraternes partiprogram ligner til forveksling Socialdemokraternes, kun Enhedslisten adskiller sig en smule ved at være rent fascistisk. Den politiske kamp er ikke på nogen måde ideologisk, men handler udelukkende om levebrødspolitikeres karrierer og klamren sig til taburetterne.

Vi finder den samme fejltolkning af Renæssancen som videnskabens opgør med religionen i stedet for magiens opgør med kirken. Her spiller begrebet ”naturlig magi” en vigtig rolle.

Men uagtet, at det er en kendsgerning, at astronomien voksede ud af astrologien, og kemien ud af alkymien, er naturlig magi mere end et andet ord for videnskab. Den baseredes som al magi på kommunikative modsat kausale forbindelser.

Derimod stod den i modsætning til den dæmoniske, der krævede overnaturlige væsners indgriben. Hvilket selvsagt var en vigtig pointe for kirken.