Danmarksdemokraterne

Måske har partiformanden fra Hadsund, hvor vi gør vores indkøb, alligevel noget oppe i ærmet. Således under overskriften: Jeg gider ikke kønsselvangivelser – kom nu tilbage til virkeligheden!

”Alt imens vi kæmpede for at passe vores arbejde, så indgik et smalt flertal på Christiansborg en ny medieaftale. Aftalen viser i alt sin enkelthed forskellen.

Den stiller nye krav til de danske medier, som modtager mediestøtte eller penge fra Public Service-puljen. De skal i fremtiden aflægge en ’kønsselvangivelse’.

Det betyder, at de f.eks. skal opgive antallet af kvindelige chefer, kønsfordelingen af værterne og de eksperter, som de benytter sig af. Når jeg sidder i Hadsund og læser min avis, så er jeg ærligt talt mere interesseret i, at den ekspert, der udtaler sig om Ruslands overfald på Ukraine, og Putins mulige overvejelser om at benytte sig af atomvåben, er en ekspert der ved noget om det, end én der sjusser sig frem.

Sagt med andre ord: Jeg er fuldstændig ligeglad med kønnet. Jeg går op i indholdet.”

Der var vist også noget i valgprogrammet om klimapolitikken, der ikke må gå ud over arbejdspladserne, og om politisk korrekthed. Danmarksdemokraterne er nemlig partiet for ”den helt almindelige dansker, der står op hver morgen og passer hvert sit (sic)”, og som føler, han ”ikke har en plads i debatten” – gad vidst, hvor mange det er?

Inger Støjberg er naturligvis hverken mere eller mindre racist end Mette Frederiksen. Om man skiller ægtepar eller mødre fra deres børn i etårsalderen, som man plejede at gøre med grønlændere, så de kunne blive gode demokrater, kommer ud på et.

Spørgsmålet er, om vælgerne vil foretrække Bedstemor And eller den lille glade gris med gulerodstoppen, der er så dansk som en klaphat. Hvis det er hendes taktik, kan hun forvente en jordskredssejr.

Det samme kunne være sket for venstrefløjen, hvis den havde kæmpet for den lille mand frem for hystader og transvestitter. Nu får kapitalinteresserne i stedet deres gamle potemkinkulisser tilbage.

Også den udenrigspolitiske situation giver som sædvanlig årsag til en vis bekymring. Så er det en trøst at vide, at velmenende mennesker har forsynet den ”frie” verdens leder med skriftlige instrukser.

YOU enter the Roosevelt Room and say hello to participants.

YOU take YOUR seat.