En fælles europæisk interesse III

Den danske officer C. P. Kryssing talte i Danmarks Radio til nationen. Og da især til dens samvittighed.

Vi kan ikke være bekendt at lade andre kæmpe og bløde for en Sag, som ogsaa er vor, mens vi sidder hjemme og ser daadløst til. Hvis vi gør det, svigter vi vor Fortids stolte Traditioner.

Derfor er Frikorps ”Danmark” oprettet, saa at enhver dansk vaabenfør og vaabenøvet Mand kan faa Lov til at gøre sin Indsats i Overensstemmelse med Regeringserklæringens Aand.

Vi Danske har et Sind, som rækker langt, naar det gælder om at vise Taalmodighed, og vi tager mange alvorlige Tilskikkelser med det sunde Humør, som altid har kendetegnet vort Folk, men naar Ransmænd forsøger at trænge ind, saa hæver vi vor Haand til Slag.

Frikorps ”Danmark” er en helt igennem dansk Militærformation. Dannebrog vil vaje over os paa vort Opholdssted. Der vil blive kommanderet paa Dansk. Alle Frikorpsets Medlemmer bliver forsynet med et Armbind, paa hvilket der staar Ordet ”Danmark”.

Frikorpset er saaledes Hundrede Procent dansk, og som dansk vil det forsøge at gøre en Indsats som et Led i Vaaben-SS, hvor det saa end bliver sat ind paa Østfronten i Kampen mod Bolschevikerne.

Hitler kvitterede med lykønskninger på majestætens 72-års fødselsdag. Hans svar forekom Føreren afmålt – SPRECHE MEINEN BESTEN DANK AUS – og han fik et af sine anfald og truede med at afbryde de diplomatiske forbindelser.

Kongen svarede, at det måtte bero på en misforståelse, idet han udtrykte ”håbet om et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem Danmark og Tyskland i det kommende nye Europa”. Der er en historisk lektie at lære i ”telegramkrisen”, som den hed.

Ligesom når det gælder afpressere generelt, kan du ikke gøre en fascist indrømmelser i håbet om at blive tolereret. En ”trans-aktivist” ønsker ikke accept.

Hvad han forlanger, er din offentlige bodsgang for at være ”cis-kønnet”, og interneringen vil uvægerligt være det næste skridt. Vi er derfor nødt til at fastholde, at det er helt i orden at være abnorm – det er vi vel alle på den ene eller anden måde.

Gennem intimidation og censur at skaffe sig magt til at få afløb for sit had til den normale, er det ikke. 1945 kom så befrielsen fra befrielsen – hovedsagelig takket være de hadede russere.

Danmark havde godt nok rejst sig en skamstøtte, men som vi har lært, lader den slags historiske mindemærker sig forholdsvis let fjerne. I det mindste kunne man da trøste sig med, at det ikke ville ske igen.