David, arketypen på Messias, der kunne kalde jødernes gud ”min gud”, ”Sønnen” i forhold til ”Faderen”, var givetvis a hard act to follow. Det var vel derfor naturligt, at hans efterfølger blev kendt for sin visdom (der imidlertid også førte ham til frafald).
Dermed blev han i den arabiske magis regi frem for nogen anden repræsentant for denne, idet hans segl, der forenede quod est inferius med quod est superius, blev et sine qua non på forsiden af middelalderens magiske bøger. Vi har forsynet det med et EMETH, der tilsvarende forener ALEPH med TAW via Maqom, aktualisation.
Nærværende grimoire adskiller sig naturligvis markant fra alle tidligere ved ikke blot at være barbariske ord, men ved at forsyne læseren med den så essentielle forståelse. Tanken bag de opremsede korrespondenser er god nok, de vænner læseren til en magisk, associativ eller akausal tankegang, uden hvilken den kontrakausale handling er lige så umulig som den kausale uden en forestilling om årsag og virkning.
Der er imidlertid forskel på en lærebog i svømning og en bog om svømmere. Det samme gælder gematri.
Regnebogens æbler og appelsiner forbereder dig ikke til en karriere som grønthandler. Den lærer dig at regne.
Be First to Comment