Guld og ære

Frihed er det bedste guld,

som sol bestråler over muld,

lad den dit smykke være!

Ja, dersom du dig selv har kær,

da hold den mer end livet værd!

Thi frihed følger ære.

Guld er det bedste, men man skal have nogen til at grave det op, og det kræver frihed til at tvinge dem. Dersom du dig selv har kær, vil du sikre dig den sociale position, der forudsætter og forlener denne magt.

Men friheden er også farlig, den kan give graveren ideer, og derfor må vi have moralen. Etikken vokser ud af friheden, uden hvilken den ville være meningsløs.

Som alle egoister ved, er mennesket egoistisk. Det er derfor, man er gået bort fra næstekærlighed og kommunisme.

Det virker ikke. Gud gav mennesket en fri vilje til at vælge mellem godt og ondt.

They asked for it, da de spiste af kundskabens træ – så skidt med, at der med ”godt og ondt” blot menes ”stort og småt”. Dermed kom det onde ind i verden som arvesynd.

Tænk tilbage på din sidste juleaften! Hvad glædede du dig mest til?

At lukke dine egne pakker op og sige næh et slips eller at se de andre lukke deres pakker op, som du havde udtænkt? Naturligvis har børn det ikke sådan, men børn er heller ikke mennesker.

Nogle få bliver voksne, som man så kan sætte til at passe på de andre, men det er jo ikke demokratisk. Mennesket er af naturen selvløst.

Jeget er en social konstruktion. Det er det, fordi det er et dyr.

Selvopholdelsesdriften gælder arten. Arter, der æder alle deres børn, overlever ikke.

Denne instinktive selvløshed er den oprindelige betydning af ordet ære. Krigerens selvforglemmende mod og den religiøses unio mystica er begge udtryk for den, der når sit højdepunkt i den romantiske kærlighed.

I det moderne samfund er frihed først og sidst noget, der må redefineres og bortforklares, så at enhver udøvelse af den først og fremmest repræsenterer en begrænsning af andres, der så bliver deres ret. Transvestittens frihed omfatter ikke blot retten til at gå i dametøj, men til ikke at blive til grin og at blive tiltalt frøken.

Disse frihedsrettigheder er ikke blot absurde, deres absurditet er selve deres raison d’etre. Det totale tyranni kan gemme sig bag retten, men det har ingen plads for rimelighed.

White lives don’t matter. Racisme er at tilkende en bestemt race nogle bestemte negative egenskaber udelukkende i kraft af deres hudfarve, men at bruge ”hvide heteroseksuelle mænd” som et skældsord er hverken racistisk eller sexistisk.

Politisk vold og censur er ikke blot acceptabelt, det er en nødvendighed, så længe det går ud over de rigtige, især dem, der protesterer imod politisk vold og censur. Og vigtigst af alt: Intet af dette har noget med nazisme at gøre.

Nationalsocialisterne var jo nemlig ikke antikommunister eller kaldte sig venstreorienterede, og ingen af dem var russofober! I ethvert diktatur er kunst, videnskab og religion de tre hovedfjender, eftersom de alle tre strider imod den aktuelle ortodoksi.