Etik V

”Den fuldstændige idemæssige nihilisme og det rene personlige magtbegær”, som var de bærende kræfter i nazismen, finder vi i dag personificeret i de amerikanske Demokrater. De ”fordomme”, man vil gøre op med, er ikke kulturen til fordel for naturen eller naturen til fordel for kulturen, men begge.

Det er alt, hvad der nogen sinde har karakteriseret mennesket, fra køn og seksualitet til religion og videnskab, mennesket selv, som man hader med jesuittens iskolde lidenskab, og ”tolerancen” gælder ikke dem, der bevarer blot den mindste flig af denne menneskelighed. Det er ikke medfølelse, der får dem til at lukke rovdyrene ud af fængslerne (hvis hærgen sikkert blot er en politisk bevidsthed om, hvad der skete med indianerne).

Anarki er blot en forudsætning for diktatur. Den folkelige reaktion på de nazistiske stormtroppers mishandling af jødiske statsborgere var Nürnberglovene.

”Formålet er at bryde al selvstændig tænkning, al samvittighed og al nedarvet og tilegnet moral, så at viljeselementet bliver helt afhængigt af magter udenfor individet, og at præge denne afhængighed så dybt ind i organerne, at ikke alene enhver modstand for bestandig er brudt, men at tilstanden føles som den naturlige, og ikke engang ønsket om at ændre den kan opkomme i sjælen.” Ak ja.

Hohlenberg vil som modsætning til humanismen sætte kristendommen Men som vi har set i USA, er de ikke modsætninger, men blot konkurrenter.

Mennesket skal befris for sig selv, de er begge liberale, og dermed i deres yderste konsekvens fascistiske. Det er ikke dette valg, der, som Hohlenberg mener, er afgørende for krigens ødelæggende virkninger.

Hitler ville have et tysk imperium, Churchill ville bevare det britiske. Putin vil have et russisk imperium, Biden vil bevare det amerikanske.

Men det går jo ikke, så derfor bekæmpede den antisemitiske og russofobe Churchill den antisemitiske og russofobe Hitler. USA og resten af verden – det vil sige dets europæiske lydstater, hvoraf Danmark ligesom sidste gang er den lydigste – kæmper for det demokratiske Ukraine.

Hohlenberg er optimist.

Han ser krigen, der kommer, som ”den europæiske kulturs redning”.

Som alle sande idealister drømmer han om skibskatastrofer – et frisk pust som Dresdens ildstorm.

Og som de velbjærgede værnemagere føler han sig sikker i sit elfenbenstårn.

”Intet land, intet folk og intet enkelt menneske vil gå ud af denne krig uden at være forvandlet.”

Det kan aldrig ske igen.