Som man vil forstå, befæster denne taktik ikke blot vores personlighed, men hele vores virkelighed, som jeget udgør den centrale del af som det, der adskiller os fra den fysiske verden, som ikke er begrænset af konsensus, og som vi plejer at henføre til som den overnaturlige. Som alt andet har den sine fordele og begrænsninger, på en gang friere og mere bundet.
Friere, fordi den indebærer muligheden af at handle akausalt (magi), og mere bundet i kraft af at have, hvad vi vil kalde en ”mening” (skæbne). Som en model har den et formål (hvorimod den konsensuelles eneste dyd er at være fælles).
Også hjernen er i tvivl ud fra sine to prime directives, som vi kalder ”nysgerrighed” og ”frygt”, der således er tæt knyttet sammen, som i nydelsen af en god gyser. Vi tiltrækkes af og frygter det ukendte.
Hvad hjernen prøver at sige til os er: Go and look, but be careful! Vi risikerer at blive spist, hvis vi vover os ud i junglen, men hvis vi ikke gør det, dør vi af sult.
At udskifte en virkelighed med en radikalt anderledes, er et stort skridt for hjernen. Hertil kommer, at det er et spring.
Vi befinder os på intet tidspunkt mellem de to verdener, så springet er et spring ud i det tomme. De kræfter, vi dermed kommer i kontakt med, er mørke.
Ikke fordi de er onde eller destruktive for andet end vores hidtidige begrænsede verdensopfattelse, men fordi lyset reinforcerer konsensus i og med, at det er det lys, hvori vi plejer at se den konsensuelle virkelighed. Hertil kommer, at vores jeg-fikserede virkelighed qua illusion ikke er slet så solid, som den ser ud.
Smid en kemisk skruetrækker ind i hjernen, og den flækker som mørt tapet! Og en ny virkelighed kræver en hel del mere tilpasning end et nyt sæt tøj.
Resultatet kan være total desorientering.
Derfor GRIMOIRE.
Be First to Comment