I et diktatur som vores er konsensus absolut – Crimestop. En sådan kan gennemtvinges på forskellig vis.
En er (bog)religion, som vi ser det i visse islamiske lande. Islamismen er Vestens opfindelse.
I stedet for at se islamismen som en reaktion på den amerikanske imperialisme, bliver den amerikanske imperialisme en reaktion på islamismen, ”making the world safe for democracy” og menneskerettighederne! En anden er ideologisk, som vi så det i Sovjet.
I dag er undertrykkelsesmidlet tolerance. En sådan kræver nemlig intolerance – for ikke at sige nultolerance – over for intolerance, og muliggør forfølgelser, som ingen middelalderlig storinkvisitor ville have turdet drømme om.
Intolerance er ifølge selve sin natur specifik. Negre og bøsser.
Herimod er intolerance over for intolerance absolut. Kun statsmagtens definition på fordomme som årsag til intolerance og deraf følgende intolerance over for disse vil være gældende.
To og to er fem. Eneste modtræk imod diktaturet bliver i denne situation nultolerance over for tolerancen.
Hvordan praktisere man nultolerance over for tolerance?
At insistere på at sige neger er vel ikke helt nok?
Det er da en begyndelse!