Livsfangen

En livsfange får noget overraskende besøg i fængslet af sin sagfører fra for tredive år siden. Advokaten fortæller, at nye fremskridt inden for kriminologien betyder, at han muligvis kan få genoptaget sin sag.

Denne oplysning fylder ham med en blanding af håb og ængstelse. Efter så lang tid virker verden uden for fængslets mure som en drøm.

Hans liv udgøres nu af fængslets rutiner, hvorimod den frihed, han har mistet, ikke længere siger ham noget. Hertil kommer, at hans på en gang gamle og nye liv på ingen måde er uden problemer.

I sin nuværende tilværelse behøver han trods alt ikke at bekymre sig om sit liv, hvad han skal spise, hvad han skal drikke, eller hvad han skal klæde sig med. Det er alt sammen Government Issue.

På den anden side, hvis han skal løslades, må han vel hellere se at komme up to date med en verden, der må have forandret sig ikke så helt lidt i løbet af de tredive år, han har været væk. Til den ende låner han et etbindsleksikon i fængslets bibliotek og slæber det til sin celle.

Han føler sig ikke umiddelbart fristet til at læse det fra Aachen til Åsted, så til at begynde med læser han i det. Efter så mange år forekommer det hele temmelig uvirkeligt, men som han læser, begynder det at give mening for ham.

Så kommer meddelelsen fra advokaten, at hans begæring om en ny retssag er blevet afslået. Men fangen er ikke længere den samme.

I stedet for resigneret at levere den tykke bog tilbage, læser han den igen og igen, og det går op for ham, at han planlægger at flygte! Det kan synes umuligt, men efterhånden går det op for ham, at der er indtil flere flugtveje, hans fangevogtere ikke har tænkt på, og at det, der først og sidst holder fangerne inde, er forestillingen om umuligheden af flugt.

En dag befinder han sig på fængslets tag med et reb og overvejer, hvad han har vovet sig ud i. Men efter at have lært rebslagning af den tykke bog er han ikke længere helt så bekymret!