Den kristne arv er evolutionsteorien. Tiden er ikke længere cyklisk, den går fra paradise lost til paradise regained.
På vinter følger en evig sommer, det evige liv. Sælge må man med profit.
Ægyptere og babyloniere ventede på Jesus, demokratiet og slaveriets ophævelse, uden hvilke de gik til grunde. Også naturens konservatisme – livets tilpasning til ændrede forhold for at forblive det samme – er en udvikling frem til det mest udviklede, mennesket, i hvis sæd alle andre arter er velsignet.
Men folkeslag bliver gamle og fromme og dør ligesom andre mennesker og fortrænges af mere livskraftige. I den såkaldte folkevandringstid kom de fra nord og øst, i dag kommer de sydfra.
Og som altid er reaktionen en blanding af frygt og sværmeri. De er trods alt barbarer: Sorte heteroseksuelle mænd, og vi vil gerne befri dem for at undertrykke sig selv.
Det vil blive en ny mørk middelalder, uden opsyn. Vi kan kun håbe på en ny renæssance, hvor de gamle kræmmerdyder atter kommer til ære og værdighed.
Engang var ”opdagelserne” et plusord hen efter ”oplysning”. Modige mænd drog ud for at vinde guld og ære.
I dag ved vi, at hele kulturer er gået tabt på grund af dem. Heldigvis er vi nu blevet klogere og gør alt for at bevare og beskytte den islamiske kultur imod vestlig imperialisme.
Vi kunne aldrig finde på at tage grønlændernes og indvandrernes børn fra deres mødre i etårsalderen og lære dem om Jesus og demokrati. I øvrigt kan det ikke sammenlignes.
Muslimerne undertrykker deres koner, hvorimod det har været en ren svir at være squaw. Det er alt sammen en del af vores tolerante opløsningstid.
Be First to Comment