Fantasyland

I min barndom var Disneyland et populært program på DR. Hver uge bød på et besøg på et af dets fire kontinenter: Tomorrowland, hvor atomet var vores ven, Adventureland med opstillede dyr og Frontierland, hvor præriens bedste mand kæmpede mod lumske rødhuder.

I dag er der kun Fantasyland tilbage, og det er truet af lukning: Ingen boy meets girl, der er faktisk slet ikke nogen boys and girls, ingen forældre og ingen penge. Men så har vi Politiken!

”Biden, Joe. Genopstiller USA’s 80-årige præsident som præsident i 2024?

Resultatmæssigt er han en stærk kandidat: Han stod i august i spidsen for en gigantisk hjælpepakke til 2.600 milliarder kroner, der på en og samme tid kommer inflationspressede amerikanere og klimaet til undsætning.

Midtvejsvalget gik også okay. Og udadtil yder han Ukraine den støtte og det lederskab, som EU’s ledere på professor Tournesol-agtig vis stadig raver rundt efter med deres såkaldte strategiske kompas.”

Joe Biden har den laveste approval rating af nogen præsident i USA’s historie. Han er en stærk kandidat.

Han arbejder dog hårdt på at øge den inflation, han har skabt med astronomiske blankochecks til venner og hobbyprojekter. At han mistede flertallet i den lovgivende forsamling, hvis første prioritet er at stille ham for en rigsret, er helt okay.

Samtidig holder Biden gang i Bidens krig i Ukraine, som selv klientstaterne i Europa er begyndt at stille sig skeptiske til. Ånden fra 1941 er der ligesom ikke rigtigt mere!

”The Western elites hypocritically assured of their peaceful intentions, including the settlement of the conflict in the Donbass,” siger Putin i sin nytårstale, “but in fact in every possible way encouraged the neo-Nazis.” Regner han virkelig med, at nogen tror på det?

Anna Juul er i det mindste færdig med at håbe. Hun har brugt det meste af sit liv i en venteposition i håbet om en dag at få det bedre.

”Jeg ved ikke med jer, men jeg ville nok ikke karakterisere 2022 som hverken lysere, lettere eller mere optimistisk end 2021. Her tænker jeg eksempelvis på krigen i Ukraine, jeg tænker på inflation og Lurpak til 28 kroner pakken, jeg tænker på skyderiet i Field’s, jeg tænker på hedebølger og oversvømmelser, jeg tænker på indskrænkelsen af retten til abort i USA og på præstestyret i Iran.”

Men hun vil leve alligevel, hvad mange nok vil være hende taknemmelig for. Triste kvinder kan vi aldrig få for mange af – glædelig Juul!