Kristendommen slog ikke religionen ihjel. Den var blot den sidste nagle i korset.
Jødernes gud var ikke den eneste, der pustede sig op og sprak som fablens rana rupta. Guderne var i lang tid blevet større og fjernere – det gjorde dem lettere at håndtere.
Liberalisme er ifølge selve sin natur totalitær, og dens dødsfjende dermed meget naturligt de nære guder, slægtens, familiens og den enkeltes. Genius og lar kan kortvarigt overleve som engle og nisser, men de ender uvægerligt som juledekorationer, i bedste fald som den Almægtige Julemands assistenter, der holder øje med, hvem der er naughty or nice.
Inclination or love doesn’t enter into it, since He who loves everybody equally, hates everybody equally. Hvis ikke religionen takket være hellenismen var blevet filosofi, det vil sige vrøvl, ville det kristne vrøvl ikke have haft en chance.
Resten af historien kender vi, renæssance, oplysning, sekularisering. Det tog trods alt Klumpedumpe nogle tusind år at falde ned ad trapperne!
Be First to Comment