Dumhed?

Dumhed. Men nok også en vis sendrægtighed.

I slutningen af tyverne var alle idealistiske unge mennesker i Tyskland nazister. Kommunisterne var selvfølgelig også en slags socialister, men de holdt med russerne, de var ikke nationale.

Nationalsocialismen bekæmpede kapitalisterne (som enhver vidste, var hvide heteroseksuelle mænd – jeg mener jøder). De gik ind for overskudsdeling i store virksomheder og alderdomsforsørgelse.

Men på et tidspunkt var det med den sociale lighed ikke længere så vigtigt, og ensretningen og fjendebillederne, intimidation og censur kom til at dominere. Hvad skulle de unge mennesker gøre?

Stemme på de konservative partier (som i sidste ende blot var mindre totalitære)? Slutte sig til den Reaktion, Horst Wessel-sangen manede til kamp imod?

De pæne unge mennesker, hvis forældre demonstrerede mod Vietnamkrigen og oprustningen, står i dag i præcis den samme situation. ”Venstrefløjen” er blevet noget andet og modsat.

Den bekæmper ikke længere den amerikanske imperialisme eller vil have Danmark ud af Nato eller EU. Men hvad skal man gøre?

Blive ”højreorienteret”? Det går da virkelig ikke.

Især ikke, da the far right ligesom jøderne slet ikke er mennesker.